Energibarer er et forholds vist nyt fænomen, som ikke bør forveksles med proteinbaren, da den har et helt andet formål – nemlig at give dig energi til cykel- eller løbeturen. De kan dog anvendes når som helst, hvis du trænger til et skud energi.
Energibarer er de seneste år blevet voldsomt populære blandt motionister, fordi de leverer masser af energi, samtidig med at emballagen er nem at pakke ud, mens du er på farten. De er derfor perfekte til dig, der ofte motionerer eller dyrker cardiotræning.
Hvis du vil læse mere om specifikke energibarer, kan du med fordel klike dig ind på en webshop, der sælger energibarer, og tjekke udvalget ud. Køb energibarer her, eller læs mere omkring deres indhold.
Hvorfor bruge energibarer?
Der er ikke noget banebrydende ved energibarer, men det er et forholdsvist nyt fænomen i Danmark, som ofte har stået en smule i skyggen af proteinbarer, der ivrigt anvendes af de fleste, som går i fitness- og styrkecenter regelmæssigt.
Hvis du vil vide, hvor velegnet en energibar i grunden er, i forhold til at forsyne din krop med energi, når du allermest har brug for det, er det nødvendigt at tage de kritiske briller på, når du kigger på indholdsfortegnelsen.
Det er nemlig ikke alle energibarer, der er lige gode – og det er heller ikke alle, der rent faktisk lever op til det, de lover: at forsyne din krop med energi, når du mangler den allermest.
Hvad indeholder energibarer?
Du bør ikke bruge energibarer som erstatning for almindelig, fast føde, men de er et udemærket supplement i forbindelse med træning og motion. Herunder følger en række gode råd til, hvordan du finder den bedste energibar.
Hvis du træner for at tabe dig, bør du gå efter de energibarer, som har det laveste fedtindhold. Det betyder, at fedt maksimalt må udgøre omkring 20 % af energien i baren. Herudover bør du vælge en, som har et højt indhold af proteiner. Proteiner bør udgøre omkring 5 % af energien i baren.
Der kan være store forskelle på fedtindholdet hos de enkelte producenter, hvorfor du bør undersøge indholdet i den enkelte bar i stedet for at gå efter en bestemt producent. Hvis du vil være på den sikre side, er det essentielt, at du læser deklarationen igennem, så du er sikker på, at du vælger den, som indeholder mindst fedt.
Energibarer i forbindelse med udholdenhedstræning
Bruger du energibaren i forbindelse med udholdenhedstræning, skal du vælge en, som har mange kulhydrater. Det skyldes, at udholdenhedstræning tærer meget på kroppens kulhydratdepoter, hvorfor du bør sikre dig en maksimal genopfyldning.
Her bør du vælge en energibar, som indeholder mindst 50 g kulhydrat, maksimalt to timer efter du er færdig med den første træning. Du bør derfor gå efter de energibarer, som har det højeste indhold af kulhydrat.
Hvis du ikke kan finde en, som har minimum 50 g kulhydrat, kan du i stedet spise to energibarer. Det kan være en god løsning, hvis du har dyrket udholdenhedstræning, da det er vigtigt at få kulhydratdepoterne fyldt op igen.
Jo federe baren er, desto langsommere bliver kulhydraterne optaget – og det er værd at være opmærksom på, da det har indflydelse på, hvor hurtigt dit energilager bliver opfyldt. Hvis du har brug for energi, imens du træner, bør du derfor gå efter de energibarer, som har et lavet energiindhold.