3 gode råd: Sådan kan du opnå en aknefri hud

Størstedelen af alle mennesker vil opleve uren hud i højere eller mindre grad. For de fleste er det en kortvarig periode i teenageårene, men for andre udvikler urenhederne sig til akne, en regulær hudlidelse, der er vanskelig at slippe af med. Akne kan være utrolig belastende for selvtilliden og den mentale trivsel. Derfor kommer her 3 tips til, hvordan du kan komme problemet til livs.

Sov på pudebetræk af bambus

Døjer du med akne, er du højst sandsynlig allerede god til at vaske dit hovedpudebetræk ofte. Et pudebetræk samler nemlig meget fedt og skidt, hvilket gør det vanskeligt for huden at ånde.

Hvis du sover på et bomuldspudebetræk, kan du med fordel skifte det ud med et af bambus. Bambus er nemlig temperaturregulerende og 100 procent åndbart. Har du tendens til at svede om natten, slipper du således for en fedtet hovedpude, som blot kan gøre dit hudproblem værre.

Dertil er bambus utrolig blødt og nænsomt mod huden. Det er en stor fordel, hvis du døjer med betændte bumser, da materialet lettere glider over din hud og således ikke irriterer din hud yderligere. I stedet får din hud ro til at hele og regenerere.

Opsøg en hudlæge

Akne kan forekomme i mange sværhedsgrader. Nogle oplever lette urenheder, mens det hos andre udmønter sig i smertefulde cyster, som kræver antibiotikabehandling. Har du prøvet absolut alt, uden at noget hjælper, bør du kontakte din læge med henblik på en henvisning til en hudlæge

Der findes en lang række forskellige lægemidler mod akne, og nogle af de skrappere produkter kan medføre bivirkninger. Derfor vil du altid starte med de mildeste lægemidler for at beskytte dig selv og din krop. Har disse ingen forbedrende effekt, kan hudlægen tilbyde dig behandling med isotretinoinpiller.

Isotretinoin er et stof, der hæmmer produktionen af talg i din hud. Langt de fleste har stor glæde af behandlingen og oplever, at deres akne helt forsvinder. Da pillerne kan medføre nogle heftige bivirkninger, er det den sidste løsning, og du og din hudlæge beslutter i fællesskab, om det er det rette for dig.

Behandling af aknear

Tit vil akne efterlade ar og mærker på huden. Det gælder især, hvis du klemmer bumserne, hvilket for de fleste er stort set umuligt at lade være med. Heldigvis kan aknear også behandles. Det kan gøres ved jævnlig eksfoliering af huden eller med en laserbehandling. Her skal du kontakte en hudplejeklinik for at blive klogere på dine muligheder.

You May Also Like