Træthedsbrud: Sådan undgår du at træne knoglen i stykker

Træthedsbrud eller stressfraktur forekommer ofte, når du har udsat din krop for gentagne belastninger under eksempelvis løb eller vægtløftning. Symtompterne er smerter, som ofte overses i starten, men er de vedvarende vil du via røntgen kunne blive diagnosticeret med træthedsbrud. Se her, hvordan du undgår at træne din for hårdt, så du ikke få træthedsbrud.

Træthedsbrud eller stressbrud opstår, fordi du har overbelastet en knogle under træning. Dine knogler bliver udsat for strækning og bøjning, når du træner meget, og over tid vil dette risikere at resultere i et brud.

Du kan sammenligne det med, når du bøjer en metalstang frem og tilbage. Når du har gentaget det nok gange, vil den til sidst brække, fordi du har overbelastet den. Af samme grund forekommer skaden primært blandt motionister og idrætsudøvere, og der er en højere procentdel af kvinder, der får skaden.

Træthedsbruddet forekommer typisk i skinnebenet, men det kan også komme i springbenet eller i foden. Får du træthedsbrud i foden, vil det ofte være mellemfodsknoglerne, bådbenet eller rullebenet, der bliver udsat for bruddet. Hvis du først har haft et træthedsbrud, vil der være risiko for, at du får det igen, da det har en tendens til at være tilbagevendende.

Pas på med for mange gentagelser, hvis du vil undgå træthedsbrud

Træthedsbrudet skyldes repetetive bevægelser, der resulterer i en gentagen belastning af knoglen, så den ikke er i stand til at reparere sig selv. Det vil til sidst ende ud i en overbelastning, hvor knoglen brækker.

Det kan være en god idé at anvende en massage pistol, hvis du ofte oplever ømhed. På den måde får din krop nemmere ved at restituere, og du vil få langt mere ud af din træning, hvis du sørger for at forebygge smerter.

Hvis du ofte løber på et hårdt underlagt uden tilstrækkelig støddæmpning i dine løbesko, er du i risikozonen. Særligt, hvis du øger træningsintensiteten hurtigere, end din krop kan nå at vænne sig til den øgede belastning. Skævheder i knoglen eller dine føder kan desuden øge risikoen for træthedsbrud.

Det er ofte idrætsudøvere, der får træthedsbrud, fordi de øger intensiteten i deres træning forud for eksempelvis et mesterskab. Hvis du er motionist, kan du ligeledes få træthedsbrud, hvis du træner for brat op.

Hvilke symptomer er der på træthedsbrud?

Oplever du smerter i din fod, læg eller skinneben, bør du være særligt opmærksom, hvis du er en ivrig motionist. Går smerterne ikke væk efter noget tid, men er konsistente og tiltagende, bør du opsøge din læge. Hvis du uden forudgående skade har stærke smerter i et mindre område, kan lægen røntgenfotografere din fod, selvom det kan være svært at se et træthedsbrud herpå.

Istedet vil der ofte blive foretaget en scintigrafisk undersøgelse af din læg eller fod. Her er det muligt at stille en diagnose efter 1-2 dage, ligesom du også kan opleve, at der vil blive udført en MR- eller CT-scanning af det berørte område.

Hvordan behandles træthedsbrud?

Den mest normale behandlingsform er ved at aflaste det berørte område. Har du eksempelvis et brud på skinnebenet, vil du skulle gå med krykker, indtil bruddet er helet. Det samme gør sig gældende, hvis du har et brud i dit springben. Aflastningen suppleres af smertestillende medicin.

Har du et brud i foden, vil krykker i de fleste tilfælde ikke være nok. Afhængigt af, hvor alvorligt bruddet er, kan du risikere, at din fod skal i gips, så du ikke belaster det unødvendigt. Det er vigtigt, at du ikke tester, om bruddet er helet, før der er gået et bestemt antal uger, hvilket du vil blive oplyst om, når du får stillet diagnosen.

Er du professionel idrætsudøver, eller er det vigtigt, at du ikke taber kondition eller styrke, imens du er under behandling, kan du bruge alternative træningsformer som romaskine eller løb i vand.

Sådan forebygger du træthedsbrud

Får du stillet diagnosen umiddelbart efter, at symptomerne viser sig, og du følger lægens anvisninger, så bruddet når at hele. Selvom bruddet heler, vil der være øget risiko for, at du får et træthedsbrud igen på et senere tidspunkt.

Derfor er forebyggende behandling vigtigt, hvis du vil undgå skader i fremtiden. Samtidig er det en god idé at sikre dig, at du overbelaster dine knogler mindst muligt, når du træner.

Følg disse råd, hvis du vil være på den sikre side:

• Brug ordentligt fodtøj i forbindelse med træning, så du ikke overbelaster dine fødder.
• Undgå intensiv træning på et hårdt underlag i for lang tid ad gangen. Igen er fodtøj vigtigt, men forsøg også at træn på et blædere underlag.
• Lad være med at øge træningsintensiteten, før din krop vænner sig til den øgede belastning. Som tommelfingerregel må intensivere med 10 % om ugen.
• Lyt på din krop. Hvis du oplever vedvarende smerter, er det en god idé at opsøge din læge for en sikkerheds skyld. Ofte er træthedsbruddet ‘usynligt’ i starten, men jo længere det er ubehandlet, jo højere belastning.